Tiden flyver stadig afsted

... uden at vi får skrevet på bloggen. Tsk-tsk. Og der er sket så meget...
Nanja har fx været næsten alene hjemme i 4 dage her i midten af april, mens hendes forældre bare nød livet i Rom. Vi troede at det ville være meget traumatisk, men er ikke helt sikre på at hun overhovedet synes at det var noget problem. Tværtimod var det vist lidt nedtur at få sine kedelige forældre hjem der ikke har samme klare fornemmelse af hvor focus (altid) bør ligge, som bedsteforældre fx har.
Og så har vi også været 1 uge i sommerhus - godt nok de første par dage med både Nanja og David syge med influenza, men ellers dejligt og med solskin.

Nu er livet tilbage til normal, selvom hver dag betyder nye landvindinger for hende den lille stædige. Der kommer dagligt flere og flere forståelige ord (In order of appearence, her nogle af de første: "A' det?", "Nej!", "Hov", "Di-da" (=gyng-gang), "Nanja", "Hej-hej" og "Bog" - endnu ikke hverken mor er far. Hm.), og hun forstår rigtigt meget - når hun vil. Der bliver også fortalt lange historier, som vi er for tungnemme til at forstå og ikke mindst sunget mange sange. Diverse bamser og dukker bliver puttet og gynget og får sut, kildelege er et stort hit og bøger er det allerallerbedste; I sommerhus forelskede Nanja sig fx pladask i historien om Guldlok, som vi læste igen og igen og igen - og vi oplevede for første gang at hun holdt koncentrationen gennem en hel lang historie.

Siska