søndag, december 17, 2006

Når min moar kommer hjem så er min far lige gået...

Sikke tiden dog flyver! Nanjas familie har siden sidst udviklet sig til en typisk dansk børnefamilie med to udearbejdende forældre og barn der skal hentes i vuggeren... Men det går godt. Efter de første par dage hvor dumme mor havde været væk på vagt vænnede Nanja sig til det og holdt op med at være lidt småfornærmet. Det går stadig rigtigt godt i vuggestuen og pædagogerne siger at hun er så sød og nem MEN temmelig stædig... (Det kender vi ikke noget til). Nanja har slæbt de obligatoriske baciller hjem og delt generøst ud til mor og far, men lige nu er vi faktisk ovenvande alle sammen. Der har også været lidt problemer med at Nanja ikke ville spise overhovedet, hvilket naturligvis gav forellerne grå hår på hovedet, men nu er hun frisk igen og æder som en mejetærsker. Helst rugbrødsklapsammen, farmors øko-pærer og kødsovs.
Forleden var vi til mødregruppe, Nanja og jeg. De er sgu blevet store allesammen og noget af en sæk lopper sådan i flok. Vi måtte helt opgive vores traditionelle sofabilledskydning, men her er seneste 'shot': (Axel og Aleksander i baggrunden. I forgrunden fra venstre: Anja, Nanja og Jonas).

Som man fornemmer af billedet kan Nanja nu kravle. Det har hun faktisk kunnet siden d.1.december ca, men hun gør det ikke så meget. Det er somom det ikke rigtigt imponerer hende. Tilgengæld er hun fortsat ellevild med at gå rundt langs møbler, paneler og personer. Se her en video af den lille supernuttede babymus.

Siska

0 Comments:

Post a Comment

<< Home