lørdag, december 30, 2006

Glædelig jul!

Den flyver stadig. Altså tiden. Nu har det allerede været jul og Nytår venter lige om hjørnet...

Vi har fejret juleaften i Oreby i år - altså hos Nanjas mormormor i Sakskøbing på Lolland. Fire generationernes ældste døtre i lige linie:

+ hele resten af Falkenbergklanen. Meget hyggeligt og dejligt. Nanja forstod vist ikke så forfærdeligt meget af hvad der foregik, men hun var meget begejstret for juletræet med lys og glaskugler man kunne spejle sig i. Og så ER det jo dejligt at blive behandlet som den superstjerne man er...

Den 25. var vi tilbage i byen til faster Sasjas og Tommys store dejlige årlige kæmpejulefrokost på Vesterbro og d.26. til mere familiehygge hos Helle og Peter. Super intens og kærlig julefejring. Og så var det allerede halv-slut. Jeg har været på arbejde her i bagjulen, mens David har været heltidsfar, for Humlebien er lukket. Men de har nu haft det godt og blandt andet været i svømmehallen for første gang. Lidt skræmmende men sjovt - kunne jeg forstå at Nanja synes...

Nå. Men vi har ikke så meget som nået at overveje om vi skulle skrive julekort i år (vi plejer dog i det mindste at tænke at vi burde...) så derfor vil jeg skynde mig at ønske alle rigtig glædelig jul (med tilbagevirkende kraft) + et rigtigt godt nytår (det kan jeg jo godt lige nå endnu)!

Mange knus fra os alle3

Siska

0 Comments:

Post a Comment

<< Home