Pitstop: Singapore! (22.feb 09)
Turen går til New Zealand og Australien - men første stop på turen er Singapore.
Vi fløj med Singapore Air og det var en rigtig fin tur. Nanja opførte sig eksemplarisk, selv om hun klagede lidt over en rød, øm ende (som viste sig at være helt hudløs - lille pus). Hun var bare så sød og let - generelt kvidrende og glad og da hun blev træt krøb hun bare op til Siska eller mig og sad og hyggede lidt. Tilgengæld sov hun kun ca 1 1/2 time - så det kan være det kan være hun bliver forvandlet til en frådende mini-hulk på den sidste del af turen... :-) Vi skal være i Singapore i godt 12 timer - så planen er, at vi skal ud og se byen. Siska havde dog ret ondt i ryggen da vi landede, og det - sammenholdt med, at Nanjas pæne manerer nok ville gå død på et tidspunkt - gjorde, at vi besluttede at hvile os lidt i lufthavnen. Jannik og Cecilies smarte kort skaffede os adgang til en lounge, hvor vi kunne få mad - og Siska og Cecilie lejede senge i 3 timer (sengene er i et stort lokale, så børn havde ingen adgang). Jeg puttede Nanja i loungen og blundede selv et par timer i lænestolene. Nu er jeg dog vågen og sidder med en kop kaffe og venter på at Jannik og Thea, der ligge-sidder her ved siden af mig, skal vågne - og Siska og Cecilie skal komme tilbage, så vi kan komme lidt ud og kigge nærmere på byen! :-)
Da alle havde samlet sig sammen og nettet sig færdige, kunne vi endelig tage ind til centrum.
Det meste af vores baggage var tjekket ind hele vejen til Christchurch, og det af vores håndbaggage, som vi ikke havde brug for blev anbragt hos en baggagemand i lufthavnen, så vi ubesværet kunne sightsee'e! :-) Vi fandt en taxa, som kørte os ind til centrum (ca 15 min) og ned til kanalen, der løber igenne
m by-centrum. Her skulle vi tage kanal-rundfarten og se hvordan byen tog sig ud fra vandet. Vejrudsigen havde lovet regn, men indtil videre holdt det tør - til gengæld var det utroligt fugtigt, så de 28 graders-penge virkede meget varmere!
Fra kanalen fik man sig et fint kig på hele byens skyline - og på de mange restaurationer, der lå ned til vandet.
Efter turen slog vi os ned på netop en sådan restaurant, hvor vi fik dejlig - og meget stærkt - mad!
Singapore var en sjov størrelse. En slags mini Dubai spækket med prestige byggerier, fancy barer, golfbaner, forlystelsesparker. Måske fordi byen netop lever af at tiltrække arbejdskraft udefra - dygtige businessfolk, der kun bliver nogle få år - er alting gearet på at tilfredsstille umiddelbare, overfladiske behov: work hard - play hard. Men selvom stortset hele Singapores imponernede skyline er opført over de sidste 30-40 år, så har byen alligevel noget, som Dubai slet ikke har: en historie. Det gamle, smukke Raffles Hotel - som turen gik mod efter frokosten - var en centrum for den velhavende elite for godt 100 år siden. Kipling beskrev, hvordan man - hvis man satte sig i The Raffles Hotel Long Bar - før eller siden ville møde "hele verden" (underforstået alle, der var noget). Havnen i Singapore var da også et sikkert stop på vej til eller fra østen - så byen så dengang (som nu) en enorm traffik. Datidens "aristokrati" bestående først og fremmest af velhavende britter smagte dengang for første gang en "Singapore Sling" opfundet netop på the Long bar, som Kipling omtalte - og de tog opskriften med sig hjem til Europa og gjorde den verdensberømt. Og vores lille rejseselskab, skulle naturligvis også smage se søde, røde dråber, nu vi var her! Hvis det var godt nok til Kipling, Conan Doyle - og senere Churchill, var det også godt nok til os! ;-) The Raffles Hotel osede af gammel kolinitids
stemning og selvom de mange fine vifter i the Long Bars lofter ikke længere var drevet ved kuliers håndkraf, fulgte man stadig den gamle tradition med at spise masser af jordnødder og smide skallerne på jorden (hvor store, knasende bunker lå overalt). Nanja var meget facineret over ideen om, at man bare skulle smide skallerne på gulvet. Først troede hun, vi prøvede at snyde hende - og hun blev ved med at se frem og tilbage mellem skallerne i hendes hånd, gulvet og hendes voksne, der opfordrede hende til bare at kaste dem! Senere blev det mere naturligt for hende og snart dansede hun rundt i de knasede bunker mens hun sang om bagermester harepus! :-) Selvom det nok var byens dyreste Singapore Sling, var det alligevel super sjovt at sidde i kolini-osen, hvor (andre) store tænkere havde siddet før os, mens man knasede jordnødder og slubrede long drinks. :-) Så vendte vi snuderne modlufthavnen, hvor vi snuppede et hurtigt bad og begyndte næste etape på vores rejse: de sidste 11 timers flyvetur til Christchurch, New Zealand.
David :-)
Vi fløj med Singapore Air og det var en rigtig fin tur. Nanja opførte sig eksemplarisk, selv om hun klagede lidt over en rød, øm ende (som viste sig at være helt hudløs - lille pus). Hun var bare så sød og let - generelt kvidrende og glad og da hun blev træt krøb hun bare op til Siska eller mig og sad og hyggede lidt. Tilgengæld sov hun kun ca 1 1/2 time - så det kan være det kan være hun bliver forvandlet til en frådende mini-hulk på den sidste del af turen... :-) Vi skal være i Singapore i godt 12 timer - så planen er, at vi skal ud og se byen. Siska havde dog ret ondt i ryggen da vi landede, og det - sammenholdt med, at Nanjas pæne manerer nok ville gå død på et tidspunkt - gjorde, at vi besluttede at hvile os lidt i lufthavnen. Jannik og Cecilies smarte kort skaffede os adgang til en lounge, hvor vi kunne få mad - og Siska og Cecilie lejede senge i 3 timer (sengene er i et stort lokale, så børn havde ingen adgang). Jeg puttede Nanja i loungen og blundede selv et par timer i lænestolene. Nu er jeg dog vågen og sidder med en kop kaffe og venter på at Jannik og Thea, der ligge-sidder her ved siden af mig, skal vågne - og Siska og Cecilie skal komme tilbage, så vi kan komme lidt ud og kigge nærmere på byen! :-)
Da alle havde samlet sig sammen og nettet sig færdige, kunne vi endelig tage ind til centrum.
Det meste af vores baggage var tjekket ind hele vejen til Christchurch, og det af vores håndbaggage, som vi ikke havde brug for blev anbragt hos en baggagemand i lufthavnen, så vi ubesværet kunne sightsee'e! :-) Vi fandt en taxa, som kørte os ind til centrum (ca 15 min) og ned til kanalen, der løber igenne
m by-centrum. Her skulle vi tage kanal-rundfarten og se hvordan byen tog sig ud fra vandet. Vejrudsigen havde lovet regn, men indtil videre holdt det tør - til gengæld var det utroligt fugtigt, så de 28 graders-penge virkede meget varmere!Fra kanalen fik man sig et fint kig på hele byens skyline - og på de mange restaurationer, der lå ned til vandet.
Efter turen slog vi os ned på netop en sådan restaurant, hvor vi fik dejlig - og meget stærkt - mad!
Singapore var en sjov størrelse. En slags mini Dubai spækket med prestige byggerier, fancy barer, golfbaner, forlystelsesparker. Måske fordi byen netop lever af at tiltrække arbejdskraft udefra - dygtige businessfolk, der kun bliver nogle få år - er alting gearet på at tilfredsstille umiddelbare, overfladiske behov: work hard - play hard. Men selvom stortset hele Singapores imponernede skyline er opført over de sidste 30-40 år, så har byen alligevel noget, som Dubai slet ikke har: en historie. Det gamle, smukke Raffles Hotel - som turen gik mod efter frokosten - var en centrum for den velhavende elite for godt 100 år siden. Kipling beskrev, hvordan man - hvis man satte sig i The Raffles Hotel Long Bar - før eller siden ville møde "hele verden" (underforstået alle, der var noget). Havnen i Singapore var da også et sikkert stop på vej til eller fra østen - så byen så dengang (som nu) en enorm traffik. Datidens "aristokrati" bestående først og fremmest af velhavende britter smagte dengang for første gang en "Singapore Sling" opfundet netop på the Long bar, som Kipling omtalte - og de tog opskriften med sig hjem til Europa og gjorde den verdensberømt. Og vores lille rejseselskab, skulle naturligvis også smage se søde, røde dråber, nu vi var her! Hvis det var godt nok til Kipling, Conan Doyle - og senere Churchill, var det også godt nok til os! ;-) The Raffles Hotel osede af gammel kolinitids
stemning og selvom de mange fine vifter i the Long Bars lofter ikke længere var drevet ved kuliers håndkraf, fulgte man stadig den gamle tradition med at spise masser af jordnødder og smide skallerne på jorden (hvor store, knasende bunker lå overalt). Nanja var meget facineret over ideen om, at man bare skulle smide skallerne på gulvet. Først troede hun, vi prøvede at snyde hende - og hun blev ved med at se frem og tilbage mellem skallerne i hendes hånd, gulvet og hendes voksne, der opfordrede hende til bare at kaste dem! Senere blev det mere naturligt for hende og snart dansede hun rundt i de knasede bunker mens hun sang om bagermester harepus! :-) Selvom det nok var byens dyreste Singapore Sling, var det alligevel super sjovt at sidde i kolini-osen, hvor (andre) store tænkere havde siddet før os, mens man knasede jordnødder og slubrede long drinks. :-) Så vendte vi snuderne modlufthavnen, hvor vi snuppede et hurtigt bad og begyndte næste etape på vores rejse: de sidste 11 timers flyvetur til Christchurch, New Zealand.David :-)
posted by frahm-falkenberg at 22:07
1 Comments:
hvorfor ikke:)
Send en kommentar
<< Home